Andelskassen.dk:
 

Andelskassen omlægger systemerne i weekenden 7. - 9. oktober 2011

Vi omlægger IT-systemer 7. - 9. oktober

28.9.2011

Fra fredag eftermiddag til søndag aften 7. - 9. oktober vil en del af vores services være ude af drift, herunder Webbank, Mobilbank, SMS Service og Andelskassens pengeautomater.

I forlængelse af forårets omdannelse af vores organisation foretager vi i weekenden den 7. – 9. oktober 2011 en større omlægning af Andelskassens IT-systemer, så vi fremover er ét pengeinstitut – også IT-mæssigt.

Mens omlægningen står på, vil nogle af vores services være ude af drift. Det drejer sig om:


• Webbank
• Mobilbank
• SMS Service
• Pengeautomater


Du vil naturligvis stadig kunne anvende dit Dankort, Visa/Dankort eller MasterCard i andre pengeautomater samt til betaling i butikker og på nettet, som du er vant til.

Vi påbegynder omlægningen kl. 16.00 fredag den 7. oktober. Går alt som planlagt, vil systemerne virke igen om eftermiddagen søndag den 9. oktober. Dog kan vi risikere, at det hele først er på plads kl. 20.00 søndag.

Vi beklager de eventuelle gener, systemomlægningen medfører.

Når du logger på Webbank efter omlægningen

Når vi er færdig med omlægningen søndag den 9. oktober, vil systemerne fungere, som du er vant til. Hvis du bruger et bookmark eller lignende til at komme direkte til din Webbank, vil du dog opleve, at dette link ikke virker længere. Du finder din Webbank igen ved at følge linket ”Webbank” i øverste højre hjørne af hjemmesiden. Når du klikker på "Webbank", åbnes det velkendte billede, hvor du logger på via NemID.

Hvis du fortsat har problemer med Webbank, kan du kontakte BEC Webbank Support på telefon eller mail:

Telefon: 70 24 66 00
Mail: Udfyld denne formular

BEC Webbank Support har åbent i tidsrummet:
Mandag - torsdag kl. 08.00 - 22.00
Fredag kl. 08.00 - 18.00
Lørdag kl. 10.00 - 18.00
Søndag kl. 10.00 - 22.00

Om denne nyhed

Publiceret

28.9.2011 kl. 3:23

Publiceret i kategorierne

  • Kundeinformation

Registrer din e-mail

Andelskassens Webbank

Som aktionær i Danske Andelskassers Bank har du mulighed for at modtage information elektronisk – og dermed hurtigt, effektivt, miljøvenligt og økonomisk.

For at kunne modtage elektronisk kommunikation skal du registrere din e-mail-adresse i Investorportalen på følgende link:

Elektronisk kommunikation

Bestil Webbank og SMS Service

Du kan bestille adgang til Webbank eller SMS Service her:

Bestil Webbank eller SMS Service her.