Andelskassen Sydjylland er en realitet
17.12.2010
Andelshaverne i Andelskassen Sydvestjylland og Jernved-Rømø Andelskasse sagde torsdag den 16. december endeligt ja til en sammenlægning af de to andelskasser
En større og stærkere andelskasse i det sydvestjyske er nu en realitet, efter at andelshaverne i Jernved-Rømø Andelskasse og Andelskassen Sydvestjylland også på anden omgang ekstraordinære generalforsamlinger i de to andelskasser viste stor opbakning til en sammenlægning af de to andelskasser.
I henhold til vedtægterne for de to andelskasser er der dermed sagt endeligt ja til en sammenlægning.
Andelshaverne i Andelskassen Sydvestjylland var samlet i filialen i Agerbæk, og her fordelte stemmerne sig som følger:
- 35 stemmer for en sammenlægning
- 0 stemmer mod en sammenlægning
- 0 blanke stemmer
Jernved-Rømø Andelskasse havde samlet andelshaverne i afdelingen i Gredstedbro, og her fordelte stemmerne sig på følgende vis:
- 44 stemmer for en sammenlægning
- 0 stemmer mod en sammenlægning
- 0 blanke stemmer
Den sammenlagte andelskasse får navnet Andelskassen Sydjylland, en balance på 2,2 milliarder kroner og afdelinger i Agerbæk, Esbjerg, Årre, Bramming, Egebæk-Hviding, Gredstedbro, Ribe, Rømø og Tønder.
Der er således skabt grobund for en andelskasse, der kan kombinere stordriftsfordele med et bredt filialnet og lokalt engagement - og dermed i endnu højere grad end i dag gøre en forskel for kunderne.
Da den sammenlagte andelskasse i lighed med de to "grund-andelskasser" er medlem af Sammenslutningen Danske Andelskasser, vil kunderne ikke opleve nogle forandringer i form af eksempelvis skift af kontonumre.