Demokratisk organisation
I Sammenslutningen Danske Andelskasser har ingen enkelte personer eller grupper afgørende indflydelse.
Andelskasser er selvstændige, kooperative pengeinstitutter, hvis andelskapital holdes af medlemmer. I samtlige andelskasser er vedtægterne udformet således, at hvert medlem har en stemme på generalforsamlingen. I modsætning til forholdet i aktieselskaber er der ingen mulighed for at erhverve flere kapitalandele for at kunne opnå mere indflydelse på de strategiske og forretningsmæssige beslutninger, som træffes i andelskasserne.
På denne måde sikres, at ingen enkelte personer kan opnå bestemmende indflydelse i en andelskasse. Dermed er det det heller ikke muligt som person eller persongruppe at opnå indirekte indflydelse i Danske Andelskassers Bank A/S, fordi aktiekapitalen i Danske Andelskassers Bank A/S holdes 100 % af de andelskasser, som er koncernforbundne med Danske Andelskassers Bank A/S, og som serviceres gennem Danske Andelskassers Bank A/S.