Andelskassen.dk:
 

Hammershøj anno 1910

Andelskasserne og bankloven

Danske Andelskassers Bank er omfattet af Lov om finansiel virksomhed på linje med andre banker, andelskasser og sparekasser. Det var imidlertid ikke tilfældet for de første andelskasser

Den første danske banklov blev vedtaget i 1919 og omfattede ikke andelskasserne, da disse blev betegnet som lokale foreninger.

Bankloven definerede, hvilke opgaver, der var bankopgaver, og for andelskasserne var det især interessant, at revision af regnskaber ikke blev regnet som en bankforretning. Dette var en medvirkende årsag til dannelsen af Danske Andelskasser, der så det som en af sine væsentligste opgaver at etablere en revisionstjeneste for andelskasserne.

Allerede i 1924 var der planer om en ændring af bankloven, så andelskasserne også blev omfattet af denne. Det lykkedes imidlertid for Danske Andelskasser og andelskasserne at undgå dette, og ved lovens vedtagelse i 1930 var de således udeladt af denne.

Det samme gjorde sig gældende, da bankloven allerede fire år efter blev ændret igen – denne gang takket været en dispensation til foreninger, som kun fungerede i det sogn, foreningen var hjemmehørende i, samt nabosogne.

I 1956 vedtog Folketinget en lov om særlige indskud på præmieindskudskonti, fordi man gerne ville fremme den private opsparing. I loven var indføjet, at andelskasserne i Danske Andelskasser kunne modtage indskuddene, hvilket senere fik stor betydning i forbindelse med eksempelvis børneopsparinger.

Men andelskasserne var altså stadig holdt udenfor den egentlige lov om bankdrift.

I slutningen af 1950’erne begyndte foreningen Danske Andelskasser imidlertid at arbejde for en lovændring, så man blev omfattet af loven og sidestillet med banker og sparekasser.

Baggrunden for den ændrede indstilling til loven om bankdrift var blandt andet, at der var en række opsparingsformer, man ikke kunne tilbyde.

Politikerne kunne imidlertid ikke se nogen grund til at ændre bankloven, og det var derfor først i forbindelse med dannelsen af SDA i 1986, at andelskasserne blev sidestillet med banker.

I Lov om finansiel virksomhed blev der derfor indføjet dels nogle afsnit om andelskasser, dels nogle afsnit om sammenslutninger af andelskasser.

Med omdannelsen til aktieselskab i foråret 2011 blev den eneste sammenslutning af andelskasser i Danmark nedlagt, og Danske Andelskassers Bank (og dermed de tidligere andelskasser) er alene underlagt de samme regler som andre banker.

Registrer din e-mail

Andelskassens Webbank

Som aktionær i Danske Andelskassers Bank har du mulighed for at modtage information elektronisk – og dermed hurtigt, effektivt, miljøvenligt og økonomisk.

For at kunne modtage elektronisk kommunikation skal du registrere din e-mail-adresse i Investorportalen på følgende link:

Elektronisk kommunikation

Bestil Webbank og SMS Service

Du kan bestille adgang til Webbank eller SMS Service her:

Bestil Webbank eller SMS Service

E-mail til Andelskassen