Ratepension
En ratepension giver dig en løbende indtægt, når du stopper med at arbejde. På den måde falder din indkomst ikke så drastisk, når du går på pension. Udbetalingen fra ratepensionen giver dig en indtægt oven i din efterløn eller folkepension, således du fortsat kan bevare samme levestandard.
En ratepension kan oprettes af alle, der endnu ikke er fyldt 75/77 år (din efterlønsalder plus 15 år).
Udbetaling
Ratepensionen udbetales i månedlige rater over minimum 10 år. Du kan starte udbetalingen, når du er berettiget til efterløn og den sidste rate skal være udbetalt 25 år senere.
Se din efterlønsalder her:
| Hvis du er født i perioden |
Er din efterlønsalder |
| Før 1. januar 1959 |
60 år |
| Fra 1. januar 1959 til 30. juni 1959 |
60½ år |
| Fra 1. juli 1959 til 31. december 1959 |
61 år |
| Fra 1. januar 1960 til 30. juni 1960 |
61½ år |
| Fra 1. juli 1960 til 31. december 1962 |
62 år |
| Fra 1. januar 1963 og senere |
62 år |
Rateudbetalingerne beskattes som personlig indkomst.
Fradrags- og skatteregler
Indbetalingerne på en privat ratepension giver dig fradrag i den personlige indkomst. Skattefradraget betaler en stor del af din indbetaling, da du kan trække op til 51,5 procent.
Den 1. januar 2010 ændredes mulighederne for indbetalinger på ratepension således, at der fremover må indbetales maksimalt 100.000 kr. på ratepension og ophørende livrenter (108.695 kr. på en arbejdsgiverordning). Denne regel gælder dog ikke selvstændigt erhvervsdrivende - læs mere her.
Selve udbetalingen beskattes som personlig indkomst. Således kan der for mange være en gevinst ved at spare op på en ratepension, hvor man får skattefradrag, mens man har en høj indkomst - og betaler topskat - mens skatten således først skal betales på pensionstidspunktet, hvor den samlede indkomst er lavere.