Risiko
Der er ingen finansiering uden risiko, uanset om man vælger at anvende finansielle instrumenter eller ej.
Har virksomheden fx et lån med fast rente, svarer risikoen til, at den fast forrentede finansiering er opnået via en renteswap.
Forskellen er dog, at man i modsætning til fremgangsmåden med lån, løbende opgør markedsværdien af finansielle instrumenter. Det bliver ved anvendelse af finansielle instrumenter med andre ord meget mere synligt, om dispositionen er fordelagtig eller ej.
Rentekurver og/eller valutakurser forskyder sig efter indgåelse af en forretning, ofte anderledes end forventet ved indgåelse. Det er i disse situationer, at gevinster eller tab opstår for parterne i finansielle forretninger. Markedsrisiko ved finansielle forretninger som anvendes til gældspleje er rente- og evt. valutakursrisiko.